Archive for november 2008

Sidste nat med sutterne

I nat er det sidste gang Johannes skal sove med sutter. Han bruger heller ikke rigtigt sutterne mere. Når han har dem i munden, så hænger de bare det meste af tiden i mundvigen som en cigar. Vi tror faktisk også at han er lidt stolt over at det nu er slut og at det derfor betyder at han er blevet en stor dreng. Han har allerede afleveret 1 til sin tandlæge. Så nu er der kun 3 tilbage og de skal afleveres til Julemanden i morgen.

20081128_2755

Agnes cykler alene

Vi har igennem et stykke tid trænet Agnes i at cykle uden støttehjul. Nu er hun så sikker på cyklen at vi også har afmonteret kosteskaftet. Hun fræser rundt og rundt ude på vejen, naturligvis skarpt forfulgt af Johannes (dog stadig med støttehjul).

20081115_2721

20081115_2712

Bakke-bestigning i Lyndby Krat

En rigtig dejlig efterårsdag, efter flere dage med vedvarende regn. Vi besluttede at tage til Lundby Krat for at få noget frisk luft. Vi fandt den største bakke og travede op på toppen. På bagsiden af bakken var der lidt stejlere og det var naturligvis her vi skulle ned. Marianne sørgede for at det var gjort udtrykkeligt klart, at hun ikke ville acceptere beskidt tøj. 10 sekunder efter gled hun selv på bagdelen ned af bakken, til stor underholdning for ungerne.

20081109_2701