31. december 2008 af Michael
Vi havde en rigtig hyggelig nytårsaften sammen med Helle og Flemming. Marianne havde arrangeret mad og som sædvanlig ogsånogle fjollede hatte, bordbomber, m.m.
Og der var naturligvis også lidt nytårs-krudt. Vi gik ud og skød det af lidt tidlige, da vi af erfaring ved at ungerne ikke kan holde helt til midnat.
NB.: Johannes sover ikke. Han fjoller bare lidt rundt med Flemming.
24. december 2008 af Michael
Vi holdt juleaften hjemme som sædvanlig. Mariannes Mor, Far og storesøster kom og vi havde alle en enormt hyggelig aften. Fordelingen af pakkerne var vist nogenlunde således: 10% til de voksne og 90% til børnene (og sådan skal det vel egentligt også være!).

24. december 2008 af Michael
Julemanden kom forbi med gaver. Ungerne blev godt nok overraskede, da der pludselig stod en julemand og ringede på døren. Det er vist sidste år vi får Agnes til at hoppe på den. Hun har været temmelig skeptisk, men lader sig vist bare rive med af stemningen og selvfølgelig det faktum at han kommer med en gave til hende.
(1000 tak til Mads for hans indsats).

21. december 2008 af Michael
Marianne havde fødselsdag i dag. Tak for alle gaverne. Samtidigt en stor tak til alle dem der huskede hende på dagen.

18. december 2008 af Michael
Og tænderne rasler stadig ud…

16. december 2008 af Michael
Sædvanen tro blev juletræet pyntet lidt tidligt, for at børnene rigtigt kan nå at få en fornemmelse af julestemning. Børnene hjalp naturligvis med pyntet. Og selvom der går lidt julepynt tabt på den bekostning hvert eneste år, er det stadig rigtig hyggeligt.

13. december 2008 af Michael
Vi hentede juletræ på Klarupgård som vi plejer. Vi laver det altid til en rigtig hyggelig familietur og i år var Agnes’ veninde Maria med (og hendes Mor, Far og 2 lillesøstre). Vi rundede af med en tur i hestevogn i den lokale skov, hvor der i dagens anledning er blevet skjult en masse nisser. Og så hjem i varmen til lidt vinterhygge.

