Frøken tandløs
Og tænderne rasler stadig ud…

Lidt af hvert om Agnes, Johannes, Marianne og Michael
Sædvanen tro blev juletræet pyntet lidt tidligt, for at børnene rigtigt kan nå at få en fornemmelse af julestemning. Børnene hjalp naturligvis med pyntet. Og selvom der går lidt julepynt tabt på den bekostning hvert eneste år, er det stadig rigtig hyggeligt.

Vi hentede juletræ på Klarupgård som vi plejer. Vi laver det altid til en rigtig hyggelig familietur og i år var Agnes’ veninde Maria med (og hendes Mor, Far og 2 lillesøstre). Vi rundede af med en tur i hestevogn i den lokale skov, hvor der i dagens anledning er blevet skjult en masse nisser. Og så hjem i varmen til lidt vinterhygge.


I nat er det sidste gang Johannes skal sove med sutter. Han bruger heller ikke rigtigt sutterne mere. Når han har dem i munden, så hænger de bare det meste af tiden i mundvigen som en cigar. Vi tror faktisk også at han er lidt stolt over at det nu er slut og at det derfor betyder at han er blevet en stor dreng. Han har allerede afleveret 1 til sin tandlæge. Så nu er der kun 3 tilbage og de skal afleveres til Julemanden i morgen.

Vi har igennem et stykke tid trænet Agnes i at cykle uden støttehjul. Nu er hun så sikker på cyklen at vi også har afmonteret kosteskaftet. Hun fræser rundt og rundt ude på vejen, naturligvis skarpt forfulgt af Johannes (dog stadig med støttehjul).


En rigtig dejlig efterårsdag, efter flere dage med vedvarende regn. Vi besluttede at tage til Lundby Krat for at få noget frisk luft. Vi fandt den største bakke og travede op på toppen. På bagsiden af bakken var der lidt stejlere og det var naturligvis her vi skulle ned. Marianne sørgede for at det var gjort udtrykkeligt klart, at hun ikke ville acceptere beskidt tøj. 10 sekunder efter gled hun selv på bagdelen ned af bakken, til stor underholdning for ungerne.

I anledning af halloween var der ansigtsmaling i DUS’sen.
Da vi var nede og handle efter skoletid gloede de godt nok lidt, da de så Agnes med lyserød jakke og hue … og grønt fjæs.

Så kom de to fortænder i overmunden endelig ud. De har godt nok også siddet løse i lang tid. Vi har faktisk haft rigtig meget medlidenhed med hende i lang tid, da hun ikke har kunne bide i noget uden at det gjorde ondt.
Til sidst sad de så løse at de næsten pegede direkte ud af munden på hende. De blev jo skubbet frem af de nye tænder.
Michael fik lov til at trække den ene ud og dagen efter fik Marianne lov til at trække den anden ud.

Man hører rigtig mange skrækhistorier om hvor svært det er at vænne børn til IKKE at bruge ble. Men det har vi aldrig haft problemer med. Agnes lærte det rimelig hurtigt og Johannes har bare været super lærenem. Vi stoppede med bleerne på vores første sommerferiedag, og der har kun været 2 ganske små uheld.
Hvor er det bare dejligt at man ikke længere skal rende og slæbe rundt på den dumme pusletaske med bleer og pudder m.m.
Agnes havde første skoledag. Det var virkelig en stor begivenhed og hun glædede sig da også helt vildt. Der var en hel den nye ansigter, men heldigvis også nogle velkendte. Hun er således så heldig, at være kommet i samme klasse med hendes to bedste veninder fra børnehaven.
