Kategoriarkiv: Familie

Alt om familien

Tivoli Friheden i Århus

Vi har lige været en tur i “Tivoli Friheden” i Århus. Vejret var helt fantastisk og netop derfor var det meget overraskende, at der ikke var ret mange mennesker dernede. Men godt det samme; Så var der korte køer!

Vi mødte en af Johannes klassekammerater (og hans forældre). Og heldigvis var hans forældre rigtig glade for de vilde forlystelser. Så da både Johannes og Agnes havde tourbånd, havde de voksen følgeskab overalt.

Ungerne fik virkelig udnytte deres tourbånd til det yderste. På et tidspunkt gik der helt konkurrence i det og med gentagende forsøg lykkedes det at løbe igennem “Hurlumhejhuset” på kun 37 sekunder. Skøre unger!

Super fed dag. Vi var først hjemme i Gug omkring kl. 23:00, med to MEGET trætte unger.

20120727-135521.jpg

20120727-135540.jpg

Skolefest i Gug skole

I torsdags var vi til skolefest i Gug skole. Sikke da et arrangement! Og hvor var vi da bare heldige med vejret! Der var selvsagt et kæmpe fremmøde.
Agnes stor i bod hvor de solgte brugte bøger, legetøj, spil,film, m.m.
Ungerne hyggede sig derefter med de utallige aktiviteter og var helt “flade” da vi kom hjem.

Så kom påskeharen endelig!

Ungerne har ventet med spænding på, om påskeharen kom forbi vores have med påskeæg som tidligere år.
Planen var helt klar; I år ville de gerne se ham hoppe rundt i haven og lægge æggene!

Og så sker det! Michael råber “Påskeharen er i haven” og begge unger styrter hovedkuls ud af døren. Agnes er så forvirret og hurtig at hun løber hylende ud af huset, mens hun stadig har fjernbetjeningen til vores stue-tv i hånden. Og så går jagten ind….., men haren når desværre at slippe uset væk igen i år. ØV!

Men der er ingen sure miner når påskeharen lægger 20 æg i haven. Som ungerne siger: “Så må vi jo bare håbe at vi ser den til næste år”.

Og Johannes tilføjer: “Bare fordi man ikke ser den, så findes den jo alligevel. Det er jo ligesom med Tandfeen og Nissen (på vores loft). De kommer jo også med penge og pakker uden at man når at se dem.”

20120405-115638.jpg

Laila’s 50 års fødselsdag

Vi har lige været en tur på Sjælland for at deltage ved Laila’s 50 års fødselsdag. Vi overnattende ved Laila og Steen og havde super hyggeligt kvalitetstid som vi alle havde glædet os til. Festen var ligeledes rigtig hyggelig og det var en kærkommen lejlighed til at få hilst på hele den sjællandske del af familien, som vi jo desværre ikke får set så tit.

På vej hjem til Aalborg kørte vi lige en tur forbi Holme-Olstrup, som jo har været brand aktuel i forbindelse med årets julekalender på DR1 “Nissebanden i Grønland”. Vi besøgte gadekæret hvor der står en statue af nissen “Lunte”.

20111228-122710.jpg

20111228-122722.jpg