Kategoriarkiv: Agnes

Alt om Agnes

Og bedst som man tror at det ikke kan blive værre…

Vi måtte i dag hente Agnes i skolen, da hun var faldet i idrætstimen og var landet uheldigt ovenpå sin arm. Hendes håndled var ømt/hævet og hun var naturligvis meget ked af det.
Hun har siddet med elastikbind og is-pose og nu går det vist lidt bedre. Måske bare en lille forstuning. Vi har da lov at håbe!

Agnes har fået 50 meter svømmemærke

Agnes går til svømning i Aalborg svømmeklub. Hun er en rigtig vandhund og elsker at være i svømmehallen. Før sommerferien brugte hun både armluffer og korkbælte. Efter sommer ferien brugte hun kun armluffer og efter vores tur til Mallorca (hvor vi var i poolen hele dagen – HVER dag) droppede hun også lufferne. Det lykkedes hende således at tage et 50 meter frisvømmer mærke i går og er naturligvis meget stolt.