Surprise, Surpris; Syge igen i år!

Ja, det kan vel egentligt ikke komme bag på nogen. Men igen i år er vi hårdt ramt af sygdom. Jeg er den eneste der ikke rigtigt har været syg, men jeg valgte også at få den influenza-vaccination som vi blev tilbudt inde på arbejdet. Og det har tilsyneladende hjulpet mig.

Marianne og ungerne har derimod været syge med 2-3 ugers interval og det er efterhånden ved at være temmelig trættende. Forløbet er altid det samme; 1 uge hvor de er virkelig syge, derefter 1 uge hvor der er mindre syge, derefter 1 uge hvor de er næste raske. Og så starter det hele bare forfra IGEN! Og oveni det hele kommer så halsbetændelser, mellemøresbetændelser, bihulebetændelser og øjenbetændelser.

Jeg har simpelt valgt ikke at klynke for meget med vores sygdomme på hjemmesiden i år, da jeg syntes at alt mit skriveri om sygdommene sidste år var temmelig trættende læsning. Men en sidste afsluttende bemærkning skal være, at vi har været plaget af ligeså mange sygdomme i år som sidste år.

Og JA! Marianne og ungerne er i skrivende stund syge igen. Øv! 😥

Skriv din kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.