Agnes går Lucia

Agnes elsker at synge og har derfor gået til mini-kor på Gug Skole. Idag skulle hun gå Lucia for hele skolen, og var naturligvis meget stolt (og det var hendes forældre faktisk også).

Johannes og Julemanden

Johannes har været inde og hilse på julemanden. Han var vældig interesseret i at se de andre børn tale med ham, men da det så blev hans egen tur var han ikke helt så modig. Men med lidt hjælp fra mor fik han samlet tilstrækkelig mod. Julegave-ønskerne blev naturligvis afleveret og bagefter var han meget stolt.

Den nye “Messi”

Johannes spiller fodbold i Gug boldklub. Han er igang med sin anden sæson og spiller iøjeblikket i gruppen U5. Det var hans helt egen beslutning at han ville gå til fodbold. Det var vist fordi en del af hans venner gjorde det. Vennerne er ikke på hans hold længere, men Johannes er stadig entusiastisk. Vi er iøjeblikket igang med indendørssæsonen.

Forældre-kaffe med jule-underholdning

Vi har lige været til forældre kaffe i 2.a. Det var et rigtig godt arrangement med kaffe, saftevand og hjemmebagte kager. Børnene underholdt med julesange og et rigtig flot show. Bagefter var der mulighed for at lave jule-klip. Agnes og Johannes fik lavet kræmmerhuse og flettet julehjerter.

MEGA træt!

Nogen gange kan man bare være så træt, at man ikke når helt i seng inden man falder i søvn.

Også lige et billede af Agnes

Da jeg ikke har været for god til at holde vores hjemmeside ajour, må jeg vist også hellere lægge et friskt billede af Agnes på siden. Det er vel unødvendigt at nævne, at hun naturligvis også er helt utrolig smuk.

Han er bare sååå lækker!

Johannes er lige blevet fotograferet i børnehaven. Nyd billedet af denne smukke fyr (Han er faktisk endnu mere lækker i virkeligheden).

Så kom sneen…

Så kom sneen. Lidt tidligt syntes jeg nok og faktisk har det allerede haft sneet en gang tidligere i dette efterår. Men ungerne syntes at det er fedt.

Opdateringer og masser af nye indlæg.

Vi har i de sidste 6 måneder desværre ikke været tilstrækkeligt omhyggelige med at holde vores blog ajour. Dette beklager vi naturligvis! Men vi håber med nedenstående nye tiltag, at råde lidt bod på det.

Blog-softwaren er blevet opdateret samt fejlrettet og der er blevet tilføjet rigtig mange nye indlæg (25-30 stk.). Alle de nye indlæg er blevet tilføjet med korrekt dato-stempling og ligger dermed på bloggen i kronologisk korrekt rækkefølge.

Vi håber at alle besøgende vil få stor fornøjelse af disse nye tiltag. Der skal i den forbindelse opfordres til, at man kigger blog-arkivet grundigt igennem, da det kun er en lille brøgdel af de nye indlæg som ligger på bloggens forside.

Rigtig god fornøjelse

Skolefest

Idag var vi til skolefest for 0.-1. klasserne. Alle ungerne hyggede sig vældigt. Der var diskotek, spøgelsesgang, pile/bold-kast, spå-koner, frisør-/sminke-salon og meget mere.

Agnes fjollede rundt med sine veninder og fik lavet glimmer-negle-lak og slangekrøller. Johannes hyggede sig med at hamre søm i brædder og kaste med bolde.20090211_309020090211_3076