Hun er bare så smuk…

Endnu en dag hvor Agnes rigtigt har hygget sig i DUS’sen. Hun er naturligvis rigtig smuk, ingen tvivl om det. Men sikke dog et svineri når sminken skal af igen. Blå ansigtsmaling og glimmer – Det er bare overalt…

20090205_3060

Jumboland

Vi var i Jumboland idag. Det er altid sjov og ungerne hygger sig helt utroligt. Det er et stykke tid siden at vi har været der sidst, så vi blev positivt overraskede over at opdage at de i mellemtiden havde udvidet til det dobbelte areal. Vi mødtes derude med Agnes’ veninde (og klassekammerat) Maria og hendes Mor, Far og 2 lillesøstre. Efter en lang dag i Jumboland var ungerne godt nok fuldstændig drænet for energi.

20090131_3046

Spiderman der hellere vil være Ben10

Fastelavn nærmer sig og Johannes har derfor fået sit ønske om fastelavns-kostume opfyldt. Han ser bare helt utroligt sej ud når han trækker i kostumet. Desværre har han allerede ombestemt sig og vil nu hellere være Ben10. Tja, sådan kan det gå. Men i år bliver han altså nød til at være spiderman. Så kan han blive Ben10 til næste år, hvis der ikke er noget andet der er blevet mere “hot” i mellemtiden.

Der kan være svært at være superhelt!

20090124_3002

Nørderne…

Agnes og Johannes har fået hver deres Nintendo DS. Sikke en ro der kan blive i huset når det går i gang med at spille. Vi har dog lagt lidt restriktioner på, da de ellers bare vil sidde og spille hele dagen. De er simpelthen bare nogle store teknik-nørder!

20090113_2998

Nytårs aften

Vi havde en rigtig hyggelig nytårsaften sammen med Helle og Flemming. Marianne havde arrangeret mad og som sædvanlig ogsånogle  fjollede hatte, bordbomber, m.m.

Og der var naturligvis også lidt nytårs-krudt. Vi gik ud og skød det af lidt tidlige, da vi af erfaring ved at ungerne ikke kan holde helt til midnat.

20081231_2969NB.: Johannes sover ikke. Han fjoller bare lidt rundt med Flemming.

Juleaften

Vi holdt juleaften hjemme som sædvanlig. Mariannes Mor, Far og storesøster kom og vi havde alle en enormt hyggelig aften. Fordelingen af pakkerne var vist nogenlunde således: 10% til de voksne og 90% til børnene (og sådan skal det vel egentligt også være!).

20081224_2945

Julemanden kom forbi

Julemanden kom forbi med gaver. Ungerne blev godt nok overraskede, da der pludselig stod en julemand og ringede på døren. Det er vist sidste år vi får Agnes til at hoppe på den. Hun har været temmelig skeptisk, men lader sig vist bare rive med af stemningen og selvfølgelig det faktum at han kommer med en gave til hende.

(1000 tak til Mads for hans indsats).

20081224_2922

Mariannes 39 års fødselsdag

Marianne havde fødselsdag i dag. Tak for alle gaverne. Samtidigt en stor tak til alle dem der huskede hende på dagen.

20081221_2918

Frøken tandløs

Og tænderne rasler stadig ud…

20081218_2876

Juletræet pyntes

Sædvanen tro blev juletræet pyntet lidt tidligt, for at børnene rigtigt kan nå at få en fornemmelse af julestemning. Børnene hjalp naturligvis med pyntet. Og selvom der går lidt julepynt tabt på den bekostning hvert eneste år, er det stadig rigtig hyggeligt.

20081216_2869