Fisketur i Poulstrup SØ

Vejret var helt suverænt og det var derfor tid til en naturoplevelse. Vi smed et par fiskenet i bilen og kørte en tur til Poulstrup Sø for at fiske og kigge på køer. Ja det er en sjov blanding, men når man er barn er det vist nogenlunde det eneste man husker efter en tur sådan tur. Det lykkedes os rent faktisk også at fange både en haletudse samt en næsten fuldt udvokset tudsen (begge blev genudsat). Børnene syntes at det var vildt spændende. Efter fiskeriet kiggede vi lidt på køerne og vandrede lidt rundt for at se om der skulle være nogle bjørne, ulve eller andre vilde og farlige dyr. 😉

 Poulstrup Sø, maj 2008

Veninde Cecilie overnatter

Agnes havde sin veninge Cecilie fra børnehaven på besøg. Hun skulle blive og overnatte og vi skulle rigtig hygge os. Vi besluttede os derfor for at tage en tur til Tivoli Karolinelund. Ungerne prøvede en masse af de forskellige forlystelser og var slet ikke til at slæbe derfra igen. Vi endte således med at spise aftensmad derude og fik candyfloss til desert. Børnene morede sig 100% og var så trætte at de bare faldt i søvn af sig selv da de kom i seng, helt uden nogen form for overtalelse, pjat eller dikkedarer.

Karolinelund maj 2008

Agnes gymnastikopvisning 2008

Så var der endnu engang tid til gymnastikopvisning og dermed også afslutningen på gymnastiksæsonen. Agnes lyst til at deltage til gymnastik har været meget svingende i året der er gået. En af de eneste grunde til at hun har deltaget hver mandag er, at alle hendes veninder fra børnehaven går på samme hold. Det er vist ikke så meget lysten til gymnastik der driver hende afsted, men snarere tanken om at være sammen med veninderne.

Farmor var med os igen i år og det var en rigtig fin dag:

  • Opvisningen gik rigtig godt.
  • Johannes hyggede sig på tumle-pladsen med gymnastik-redskaberne.
  • Agnes hyggede sig med veninderne.
  • Vi vandt en lodtrækningspræmie på vores indgangsbillet.

Gymnastikopvisning 2008

Anden vinterdag…

Okay! Måske var jeg lidt for tidligt ude med mit forrige indlæg. Der nåede lige at komme én enkelt vinterdag mere. Vi benyttede chancen til at tage en tur til “Store Øksø” i Rold Skov. Vi spadserede hele vejen omkring den med ungerne på slæb i deres bobslæder. Snedækket var knapt nok tilstrækkeligt til bobslædekørsel og vi endte da også med at slide bunden ud af den ene.

Ungerne var i højt humør og nød traveturen. Vi fandt et par lange grene og måtte naturligvis “fiskede” lidt i søen. Det var en rigtig god dag, men alt den friske luft kan godt være lidt trættende når man ikke er så stor.

Fisketur i Store Øksø

En sølle omgang vinter!!!

Det har godt nok været en sølle vinter. Det er næsten ved at være mere normalt, at der kommer regn end sne. Spørgsmålet er om Danmark har udviklet sig til kun at have to årstider (med samme vejr), nemlig forår og efterår.

Men vi havde da trods alt én dag der næsten mindede om vinter. Eller rettere én formiddag! Vi nåede lige at bygge en snemand om formiddagen inden det slog om i tø. Om eftermiddagen var alt sneen væk igen. Og bobslæderne…. tjaaa, dem nåede vi lige én tur i.

 Snemand 2008

Opdateringer!

Jeg har dags dato valgt at opdatere vores hjemmeside. Det betyder:

  • En syndflod af nye indlæg.
  • Opdatering af Blog-system, database og alle plugins.
  • Tilføjet nye funktioner.

Jeg håber at alt nu virker igen. Og forhåbentligt endnu bedre end tidligere. Såfremt I skulle observere nogen uhensigtsmæssigheder, er jeg naturligvis meget lydhør.

God fornøjelse med vores blog. Og husk at der er mange flere indlæg end dem der kan ses på forsiden.

Skitur til Norge med arbejdet

Jeg har lige været på min første skitur nogensinde. Det var sjovt at prøve og det bliver sandsynligvis ikke min sidste.

Jeg var med mine kollegaer fra den afdeling hvor jeg er ansat, oppe i Hemsedal. Vi tog fra Aalborg torsdag eftermiddag og kom hjem igen mandag morgen. Det var en fantastisk tur der forløb fuldstændig gnidningsfrit. Og vejret var bare helt fantastisk.

cimg2125a.JPG

Og JA! Jeg kunne godt finde ud af at stå på ski!

Surprise, Surpris; Syge igen i år!

Ja, det kan vel egentligt ikke komme bag på nogen. Men igen i år er vi hårdt ramt af sygdom. Jeg er den eneste der ikke rigtigt har været syg, men jeg valgte også at få den influenza-vaccination som vi blev tilbudt inde på arbejdet. Og det har tilsyneladende hjulpet mig.

Marianne og ungerne har derimod været syge med 2-3 ugers interval og det er efterhånden ved at være temmelig trættende. Forløbet er altid det samme; 1 uge hvor de er virkelig syge, derefter 1 uge hvor der er mindre syge, derefter 1 uge hvor de er næste raske. Og så starter det hele bare forfra IGEN! Og oveni det hele kommer så halsbetændelser, mellemøresbetændelser, bihulebetændelser og øjenbetændelser.

Jeg har simpelt valgt ikke at klynke for meget med vores sygdomme på hjemmesiden i år, da jeg syntes at alt mit skriveri om sygdommene sidste år var temmelig trættende læsning. Men en sidste afsluttende bemærkning skal være, at vi har været plaget af ligeså mange sygdomme i år som sidste år.

Og JA! Marianne og ungerne er i skrivende stund syge igen. Øv! 😥

Johannes begynder i børnehave

Johannes begyndte i børnehave mandag d. 3. marts 2008. Han skal gå i samme børnehave som Agnes og endda på samme stue.

Nu kan de da ihvertfald have lidt glæde af hinanden indtil Agnes skal begynde i skole. Johannes har rigtig glædet sig til at komme op og lege med Julius.

20080303_0354a.JPG

Der skal slutteligt lyde en STOR tak til dagplejeren Cate (og hendes mand Henning), som har passet begge vores børn. Vi har været utroligt taknemmelige og glade for den tid vores børn har været der.

Johannes 3 års fødselsdag

Johannes havde fødselsdag. Han er godt nok blevet en stor dreng.

Han var meget spændt og vågnede da også tidligere end os andre. Vi måtte derfor sende ham i seng igen, så vi kunne hente flag og gaver for derpå at “overraske” ham med fødselsdagssang. Han fik en frygtelig masse gave. Næsten altsammen noget fra Pixar (Disney) filmen “Biler”. Han blev enormt glad.

Om eftermiddagen kom Morfar, Moster Eva, Oldebedste, Farmor og Bedstefar. Vi hyggede og med kagemand, boller, kaffe og varm chokolade.

20080302_0341c.jpg