Johannes den stakkel!

En ORDENTLIG bokserlæbe, det er hvad Johannes har fået efter at være faldet i børnehaven. Han faldt over et stykke legetøj ude på børnehavens legeplad og knaldede sit hoved (hage/næse/mund) direkte ned i fliserne uden at nå at tage fra med hænderne. Selvfølgelig græd han i noget tid efter at det var sket. Men han er altså en lille sej gut, for der har ikke været et eneste klynk fra ham efterfølgende.

Da det skete i går så han selvfølgelig “farlig” ud (se billede), men det er slet ingenting imod hvordan han ser ud idag (efter at der er kommet sårskorpe på).

Dagens første skænderi…

Hver eneste morgen det samme skænderi; Hvem skal give far bælte på???

Ligeså snart Agnes og Johannes opdager at jeg ikke har bæltet i mine bukser endnu starter balladen. Vi har nu aftalt at det skal gå på skift, men alligevel ender det med en frygtelig skænderi hver eneste morgen.

Tossede unger…

20080716_1515

Hus renovering

Så fik vi endelig taget os sammen til at få lavet en hel række meget tiltrængte renoveringer på vores hus.

  • Træværket mellem vinduerne på østsiden af huset er blevet erstattet af murværk.
  • En meget stor del af læmuren er blevet revet ned (dårligt håndværk og frostskader) og genopført.
  • Hus og garage er blevet fuget op på ny. Alle fuger er nu trukket frem til forkant af mursten.

Det var samtidigt meningen at vi skulle have skiftet vores vinduer i stuen. Men på grund af en lidt forkludret bestilling, bliver denne del vist udsat til engang næste år.

Computernørden Johannes

Vores unger har aldrig haft problemer med at omgås teknik. Agnes begyndte ret tidligt at spille og tegne på vores computer. Og nu har Johannes fulgt trop. Han kan bruge rigtig lang tid på at sidde og farvelægge biler, helt på egen hånd og dybt koncentreret. De er nogle rigtige teknik-nørder!

Rønbjerg feriecenter

Rønbjerg feriecenter kørte en tilbuds kampagne med  med weekendophold inklusiv aftenbuffet. Det var et super tilbud og vi trængte ærlig talt til lidt familie-kvalitets-tid. Så det blev 3 dage i Rønbjerg feriecenter.

Det var en helt fantastisk weekend med bl.a. vandland, bowling, klatre-tårn, gokart, glas-maling og pizza.

Et rigtig stor hit hos ungerne var naturligvis også muligheden for at sove i køjeseng. Vi havde forventet at ungerne ville ligge og snakke hele natten, men de havde simpelthen oplevet så meget og var så udmattede at de faldt i søvn øjeblikkeligt.

20080621_1287

Prinsesse-klæd-ud-leg

Agnes er jo som sædvanlig en meget smuk prinsesse , men idag var Johannes også. Er der mon grund til bekymring? Tja, vi må vel vente og se.

Iført kjole, diadem, perlekæde og lyserøde fe-vinger, var han nu også ret smuk (på sin helt egen måde!).

Mountainbike tur til Harzen, 4-8. juni 2008

En længe planlagt tur til Harzen i Tyskland blev nu endelig ført ud i livet. Hold da helt op! Det var godt nok en kæmpe oplevelse. Vi kørte fra Aalborg onsdag eftermiddag (efter arbejde) og var hjemme igen sent søndag eftermiddag.

Det var sjovt at prøve at kører i bjerge, også selvom de ikke var så store. Men sikke en natur! Man kan blive helt afhængig af så meget skov.

  • Første dag kørte vi primært på de rigtige mountainbike ruter. Det var ikke nogen stor oplevelse. Alt for meget grusvej.
  • De efterfølgende dage kørte vi på vandrer-stierne, hvilket var overvejende singletrack. Meget teknisk og udfordrende.
  • Vi prøvede ligeledes at kører ned af en rigtig downhill rute. Det var desværre en dag hvor der havde regnet en del, så ruten var lidt udover vores evner.
  • Det sjoveste var dog at tage ski-liften i Braunlage op til toppen af bjerget for efterfølgende bare fræse ned af pisten. Det var godt nok noget der fik adrenalinen igang.

Udover mig deltog Steen Madsen, Lars Møller og Ole Jensen.

Harz 2008

Cirkus Benneweis

Agnes, Johannes, Marianne og Mads (Helle og Flemmings dreng) var en tur i Cirkus Benneweis. Agnes havde prøvet at være i cirkus før, men for Johannes var det første gang. Det var en fantastisk oplevelse for dem alle og det er bestemt ikke sidste gang familien skal i cirkus.

Mads var med som “stand-in” for Michael, der var i Harzen for at kører mountainbike. Vores unger elsker Mads, så de var vis temmelig godt tilpas.

20080605_1008

Agnes 6 års fødselsdag

Agnes blev 6 år. Store tøs! Hun fik naturligvis en masse fødselsdagsgaver og havde vist en rigtig god dag.

Om formiddagen kom børnehaven på besøg. Vanen tro blev der serveret boller, kagemand, saftevand, is, og meget mere. Vi startede med at lege lidt indendøre men da der var rigtig fint vejr, fortsatte vi med at lege udendøre da vi var færdige med at spise.

Om eftermiddagen kom Oldebedste, Farmor, Bedstefar og Morfar på besøg. Vi hyggede endnu engang med boller og kagemand.Agnes 6 år

24 timers mountainbikeløb 17-18. maj 2008

Den 17-18. maj deltog jeg ved “Giant 24 race” 24 timers mountainbike løb i Rold Skov. Vi deltog i klassen “24 timer 4-Hold Herre” og endte på en (flot) 10. plads ud af 48 hold. De øvrige deltagere på holdet var: Steen Madsen, Steinbjørn Hansen og Ole Jensen.

Løbet blev afviklet fra kl. 12:00 lørdag til kl. 12:00 søndag. Vi var utroligt heldige med vejret i dagtimerne, men natten var vildt kold med temperatur lige på frysepunktet. For mit vedkommende var dette direkte medvirkende til at jeg lidt mistede motivationen.

Under løbet lovede jeg mig selv (indtil flere gange), at jeg aldrig ville deltage i noget så grænseoverskridende igen. Men nu da det er overstået, var det i tilbageblik måske meget sjovt alligevel. Så jeg tænker næsten at vi går det igen engang (måske til næste år???).24 timers i Rold 2008