Bergwerk er død. Længe leve Yeti!

Total sortsnak for nogen. Tjaa, måske! Men for mig er det altså HEELT vildt.
Efter 11 år med super gode minder, har jeg desværre måtte tage afsked med min trofaste følgesvend. Min “Bergwerk Faunus” fra år 2000 kunne simpelthen bare ikke mere. I foråret opdagede jeg desværre at ramme-gevindet i kranken var tæret bort og at jeg derfor ikke kunne fastgøre lejeskålene mere. Men taget i betragtning af hvad denne ramme har været udsat for, så er det da også utroligt at den har holdt i hele 11 år. Meeeen… jeg havde nu håbet at den lige kunne overleve vinteren, så jeg kunne have startet en ny cykelsæson på en ny cykel.
Men nu brækkede jeg jo som bekendt hånden og så røg hele cykelsæsonen 2011 sig en tur. Men det gode var, at jeg fik tid til at granske internettet efter nogle gode tilbud. Det resulterede i en ny ramme, nye hjul, ny forgaffel og en masse smådele.
Straks gipsen blev fjernet, gik jeg igang med at samle cyklen. Det tog desværre lidt længere end forventet, da jeg simpelthen døjede med en svækket og smertende arm. Men nu er den færdig… og prøvekørt. Den kører virkelig som en drøm og køreroplevelsen kan slet ikke sammenlignes med den gamle.

Her er den så; En Yeti AS-R med Fox RP23 dæmper, Fox RLC fit forgaffel, hjul med DT240s nav og ZTR Crest fælge monteret med slangeløse dæk. Uha-da-da! Hvor er den bare for fed!

20110911-152109.jpg

20110911-152124.jpg

Sydbank Cup 2011

Så er der atter blevet afholdt “Sydbank Cup” på Gug boldklubs baner. Johannes spiller U7 og de skulle stille med 5 mands hold, med 3 mand på banen ad gangen.

De skulle spille 5 kampe og klarede det med følgende resultat: 3 tabte, 1 uafgjort, 1 vundet.

Johannes spillede super flot. Der var heldigvis medaljer til alle og Johannes var super stolt.

20110903-125740.jpg

20110903-125804.jpg

Trafikuheld, del 7

Jeg har været på Aalborg sygehus i dag, for at få foretaget en rutine undersøgelse af mit håndled.
Undersøgelsen blev foretaget af en håndledsspecialist og hun konkluderede at alting så rigtig fint ud. Jeg blev opfordret til at bruge hånden fuldt ud igen, men at jeg naturligvis skulle være påpasselig med ikke at overdrive i begyndelsen.

NU SKAL DER CYKLES!!!

Ny cykel til Johannes

I lørdags var Johannes ude og cykle. Uheldigvis havde han et kæmpe styrt og fik en hel del skrammer. Johannes og jeg var straks enige om at det helt klart var cyklens skyld. (Den var vist også ved at være for lille.)
Johannes skulle således have en ny/anden cykel. Problemet med cykler til hans aldersklasse er bare, at de højst kan passe dem i to år og derfor besluttede vi at købe en brugt.
Johannes blev placeret foran computeren med “Gul&Gratis” og så kunne han jo selv vælge. Valget faldt på en flot sort Tårnby med flamme stafferinger og tre gear og han var ikke et sekund i tvivl. Og tænk engang, så kostede den kun kr. 200,-!!!

20110823-204807.jpg

En tur på landet…

En tur på landet 😉
Vi var oppe og besøge Helle og Flemming i Åbybro, for at se deres nye hus. Et dejligt hus i et rigtig lækkert område.
Vi havde som sædvanlig en super hyggelig dag. Hjemmebagte boller og kage, rigtig lækker mad og dejligt selskab. Billedet er fra vores lille aftenstur efter maden, taget lige i udkanten af boligområdet.

20110821-213050.jpg

Johannes, Første skoledag

Johannes har haft første skoledag idag. Han er kommet i klasse med to af hans bedste venner, som han iøvrigt også har været i dagpleje og børnehave med. Det er sjovt at de har fulgtes ad så længe. De har jo næsten kendt hinanden hele deres liv. Pigen Line som Johannes ligeledes har været i dagpleje og børnehave med, startede desværre i skole sidste år. Men vi nåede lige at hilse på hende idag, da hun kom styrtende hen til Johannes for at kramme ham.
På den første skoledag hilste eleverne på hinanden og fik tildelt deres pladser. Derefter lærte de en lille sang og skulle farvelægge en tegning. Og så fik de lektier for til imorgen! De skal lave en tegning af sig selv.

20110815-102607.jpg

20110815-102619.jpg