Så røg gipsen!

Jeg har været på sygehuset idag for at få kontrolleret mit håndled. Lægen var lidt i tvivl om hvorvidt jeg skulle have gips på igen. Men heldigvis besluttede han sig for at jeg kunne få en aftagelig skinne istedet.
Jeg er helt vild øm og stiv i håndledet og kan desværre kun bevæge det en smule. Men ergoterapeuten på sygehuset har fortalt mig at det er helt normalt, når man lige har fået fjernet gipsen. Jeg har derfor fået en række genoptræningsøvelser som jeg skal lave tre gange om dagen, af en halv times varighed.
Jeg må gerne dyrke motion igen, men IKKE cykle. ØV!!! Jeg må vist indse at jeg ikke når at få mere ud af racercykelsæsonen i år.
Om tre uger skal jeg til kontrol på sygehuset igen, så jeg må bare klemme på med genoptræningen i mellemtiden.

20110802-171714.jpg

Så fik vi også klippet hæk…

Tja, så fik vi endelig også klippet hæk. Vi ved godt at det er ca. 6 uger senere end alle andre, men det kunne altså ikke blive tidligere da Michael jo stadig går med gips på armen.

Vi har spurgt 1000 forskellige mennesker (mindst!!!), om de ikke ville hjælpe os med hækken. Men sjovt nok var der ikke lige nogen som syntes at det skulle være et specielt hygsomt projekt (og det er det ved Gud heller ikke).

Men så kom den glædelige dag hvor hækken blev klippet. Vi startede og sluttede i strålende solskin, men derimellem skulle vi så også lige have en regnbyge som på halvanden time gav 18 mm regn. Der skal derfor lyde et KÆMPE tak til Leni og Michael, som trodsede regnen og fik bugt med hækken.

Og ungerne? Ja, de legede med vand i haven: soppebasin, havespreder, vandpistoler, m.m.

20110731-182456.jpg

20110731-182520.jpg

Anni og Far på sommerferie i Gug

Anni og Far har lige været på sommerferie ved os i Gug. Det var rigtig hyggeligt og vi fik oplevet en hel del sammen. Vi var på tur til Nibe, Løgstør og Aars om tirsdagen. Og Lille Vildmose og Øster Hurup om onsdagen. Torsdag var afsat til en lille shoppingtur i Aalborg.

Billedet er fra dæmningen ved Ulvedybet – Gjøl bredning.

20110729-185445.jpg

Trafikuheld, del 6

Nu har jeg endelig fået den detaljerede forklaring på hvad der er galt med min hånd. Jeg har desværre fået en knogleafsprængning på en knogle der hedder “bådbenet”. Det er tilsyneladende den knogle hvorpå tommelfingeren sidder.
Lige nøjagtigt denne knogle i håndledet, heler åbenbart ikke specielt hurtigt og jeg er derfor blevet orienteret om at det ikke er unormalt at man får lagt en ny gips på igen efter de først seks uger.
Jeg prøver at give hånden den ro der skal til, men jeg er godt nok ved at være lidt rastløs.